ÅOP er en forkotelse for Årlige Omkostninger I Procent. Det er et udtryk for de samlede omkostninger I procent I forhold til et lån eller investering.
Bemærk at der er forskel på hvad ÅOP betyder og indeholder, afhængigt af hvilken sammenhæng man bruger det i. Når det kommer til banker og pengeinstitutter, så er de underlagt bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter, der beskriver hvilke oplysninger forbrugerne skal have i forbindelse med låntagning.
ÅOP i forbindelse med investering
ÅOP bliver ofte brugt i forbindelse med låntagning, men er faktisk ligeså relevant i forbindelse med investering. Specielt i forbindelse med valg af forvaltning af dine penge, skal du være opmærksom på omkostningerne.
Du du handler aktier, obligationer og investeringsforeninger vil der være omkostninger forbundet med dette. Specielt aktivt forvaltede investeringsforeninger, kan have høje omkostninger som er skjult i afkastet. Hvis der er tale om en dansk investeringsforening, SKAL de dog oplyse de årlige omkostninger i procent, dvs. ÅOP.
Her kan du se nogle eksempler på de omkostninger der er inkluderet i ÅOP for investeringer:
- Direkte omkostninger
- Forvaltningshonorar
- Faste administrationsomkostninger
- Rådgiver provision
- Indirekte omkostninger
- Administrationsomkostninger
- Investeringsomkostninger
- Handelsomkostninger
- Emissionstillæg
- Indløsningsfradrag
Bemærk at der kan være forskellige regler for de forskellige aktører. ÅOP i investeringsforeninger vil være beregnet på samme måde, men individuelle rådgivere m.m. kan vælge at beregne ÅOP forskelligt. For investeringsforeninger, vil alle omkostninger være indirekte omkostninger. Det betyder at de er fratrukket det afkast som investerings-foreningen har genereret.
ÅOP i forbindelse med lån
Når man optager lån i banken eller andre steder, skal låne-udbyderen oplyse de årlige omkostninger i procent. De indeholder de samlede omkostninger i lånets løbetid, fordelt over hvert år i løbetiden.
Eksempler på omkostninger er: etableringsomkostninger, renteudgifter samt renters rente, provision, omkostninger til sikkerhedsstillelse og tinglysning og meget andet.
Hvordan beregner man ÅOP
Det er som sagt forskelligt hvordan man beregner ÅOP, så vi kan ikke give en eksakt formel her. Udgangspunktet er dog at man tager de samlede omkostninger i lånets løbetid eller for investeringsforeninger, over en periode på 7 år, og dividerer med det oprindelig låne provenu eller investering.