Hvad er crowdlending?

Af |

Crowdlending også kaldet peer-to-peer lending handler om, at private personer låner penge til virksomheder eller andre private personer uden om banken. Crowdlending opstod som en afledt effekt af finanskrisen, hvor kapitalkravene til bankerne blev øget. Det gjorde også, at bankerne var nødt til, at sige nej til mange udlån, hvilket dannede grundlag for et sekundært marked, hvor private kunne låne deres opsparing ud til andre. Crowdlending sker ofte via en online platform, som facilitere kontakten mellem långiver og låntager. Disse Crowdlending sider har meget lavere omkostninger end en traditionel bank derfor får man ofte højere afkast end ved, at investere i gældsprodukter udstedt af traditionelle banker med renter der i mange tilfælde overstiger 20%.

Der er mange forskellige låntyper og det kommer i høj grad også an på, hvilken platform du anvender, hvilken låntype det er. De fleste lån i er dog forbrugslån. Der findes også platforme, som specialiserer sig i lån til fast ejendom, virksomhedslån og billån.

Crowdlending

Banklån versus peer-to-peer lending

Hvis vi ser på det danske marked, vil mange nok være uforstående overfor, at folk vil betale to cifrede renter på et billån. Da man i mange tilfælde kan låne til det i banken helt ned til 2,5%. Man skal dog huske på, at den finansielle infrastruktur i Danmark er meget veludviklet. Mange af lånene i crowdlending er til folk i Østeuropa, Sydeuropa, Afrika og Asien. Fælles for disse områder er, at den finansielle infrastruktur er meget begrænset, hvorfor det oftest kan være sværere for folk at låne penge gennem de traditionelle finansielle institutioner. Disse personer og virksomheder er derfor villige til at betale en højere rente, da den ikke er meget højere end den de kan låne til i banken. Når man tager de lave omkostninger forbundet ved etablering af et crowdlending lån i betragtning kan det i nogle tilfælde endda være et billigere alternativ.

Hvilke risici er der forbundet med crowdlending?

Selvom mange peer-to-peer lån kommer med en ’buyback guarantee’, hvor enten crowlending platformen eller lånudbyderen tilbagekøber lånet igen, såfremt at låntager ikke betaler deres lån igen, er crowdlending stadig forbundet med betydelige risici. Mange lån er som tidligere nævnt personlige lån uden pant, så du har reelt set ikke krav på det underlæggende aktiv, som pengene er brugt til at købe. Det er i sig selv heller ikke noget problem så længe tilbagekøbsgarantien overholdes. Det mange overser er, at der også skal være nogle til at købe lånet tilbage. Så al risikoen bliver altså lagt over på om platformen eller långiveren går konkurs. Man kan sammenligne det lidt med, at have over 750.000 kr. Stående i en dansk bank, hvor man så ikke længere er dækket af indskydergarantien og mister de penge der er ud over de 750.000 kr. I tilfælde af at banken går konkurs.
Ud over modpartsrisikoen er der også en væsentlig kreditrisiko forbundet med crowdlending ved de lån, som ikke har buyback garanti. Crowdlending tiltrækker også nogle af de lånere, som ikke kan få finansiering gennem banken. Det kan der være mange grunde til, men man kan også risikere at det er låntagere med en dårlig historik i banken, mange konkurser bag sig eller en høj gæld ud over lånet. Alle faktorer der påvirker sandsynligheden for, at dit lån ikke bliver tilbagebetalt i fremtiden. Hvis du køber et lån uden buyback garanti vil du have risikoen for, at låntager ikke afdrager på sin gæld og derfor vil du i nogle tilfælde stå med et lån der ikke bliver tilbagebetalt og så i værste fald miste dine penge. Selvom du stadig har rettigheder til, at få pengene igen kan det typiske være en meget langsommelig proces og ofte vil det ikke kunne betale sig da det investerede beløb ofte er små og vil forsvinde i regninger til en advokat.

Crowdlending under en recession

Et spørgsmål mange stiller sig selv er, hvad der vil ske med crowdlending under en recession. Under en recession vil aktiemarkedet naturligt nok falde. Derfor er aktiver, som ikke falder samtidigt med aktier meget attraktive. Rundt omkring på mange fora argumenterer folk for, at Crowdlending er et godt alternativ at have i sin portefølje aktier, da man ikke vil opnå samme tab under en recession. Det rigtige svar til dette spørgsmål er dog, at det er der ingen der ved. Crowdlending er en relativt ny aktivklasse og før finanskrisen i 2007 var der ikke mange Crowdlending platforme, der eksisterede. De får Crowdlending platforme der eksisterede havde lave men positive afkast. Man skal dog være varsom med, at drage en endelig konklusion på så lille et datagrundlag.

Skal du have crowdlending i din portefølje

Crowdlending kan være en god alternativ investering at have i sin portefølje grundet det høje afkast, som også er højere end afkast på aktier historisk set. Det er også muligt, at investere i Crowdlending med en meget lille startkapital, hvilket også gør det attraktivt for nye investorer. Man skal dog have in mente, at vi ikke har set hvor stort afkast der er på Crowdlending gennem en finansiel krise, hvorfor man skal være påpasselig med, at have hele sin portefølje en Crowdlending. Det vil dog være et attraktivt aktiv at have til at udgøre end mindre del af sin portefølje.

Skriv en kommentar