Crowdlending også kaldet peer-to-peer lending er en simpel måde at forbinde investorer med lånere uden om banken. Det har traditionelt set været bankerne, der har haft monopol på dette marked. I takt med den teknologiske udvikling er det nu blevet muligt, at afskære bankerne som det fordyrende mellemled og forbinde investorer og lånere direkte, hvorfor det i nogle tilfælde kan være billigere for personer og virksomheder, at låne igennem Crowdlending frem for bankerne.
For at forstå hvordan crowdlending fungerer er det vigtigt, at have kendskab til hvilke aktører der indgår i processen. I crowdlending er der fire hovedaktører; Investorer, platforme, långivere og lånere.
Investorer
Investorerne kommer med penge, der skal investeres. De kan vælge mellem mange forskellige platforme at åbne konti på. Når de har åbnet en konto ved en given platform kan de investere i alle de lån, som platformen udbyder. Alle platforme er forskellige men på de fleste får investoren mulighed for, at købe små andele i mange forskellige lån og derved sprede sin risiko. Når investoren har købt en andel af et lån vil han fremover modtage de forholdsmæssige renter og afdrag på lånet indtil lånet er tilbagebetalt. Hvis låneren ikke betaler tilbage kan investoren opleve et tab.
Platforme
Platformene udfylder flere vigtige funktioner i Crowdlending. Først og fremmest fungerer de som en markedsplads der forbinder investorer med lån, som kan købes af långivere. Platformene står også for det administrative arbejde, der er forbundet med håndtere indbetalingerne af renter af renter og afdrag, samt distribuere dem ud til investorerne. Det er også platformenes ansvar, at rapportere til investorerne (dig) omkring, hvordan det går med de forskellige investeringer, som investoren har.
Långivere
Långiverne er udlånsfirmaer som står for alt kontakt med låneren. De laver også en screening af låneansøgningen for at se, om låneren er kreditværdig. Hvis lånet kommer med sikkerhed i det underliggende aktiv er det også långiverens ansvar at værdiansætte dette aktiv. Hvis låneren ikke betaler er det långiverens ansvar at rykke for og indsamle for sene betalinger og i værste fald sælge det underliggende aktiv så investorerne kan få nogle af pengene igen i tilfælde af låners konkurs. For dette arbejde modtager långiverne en engangsomkostning og i nogle tilfælde tager de en lille andel af renteindtægterne.
Lånere
Lånerne kan både være privatpersoner og virksomheder. Det er typisk mindre virksomheder samt ejendomsudviklere der bruger Crowdlending som finansieringsform. Det er meget forskelligt fra platform til platform, hvor meget information man får om lånerne. Derfor vil man i mange tilfælde være nødsaget til, at tage långivernes analyse af lånerens kreditværdighed for gode varer. Derfor kræver mange platforme også, at långiverne ejer en andel af lånet så de selv har ’skin in the game’ og ikke bare godkender alle låneansøgninger for, at maksimere deres egen indtjening i form af gebyrer.
Hvad er et sekundært marked og hvordan fungerer det?
På mange platforme er der et primært marked og ’secondary market’. Det primære marked er det marked, hvor lånene bliver udbudt oprindeligt. Her købes lånene altså direkte af långiveren eller platformen. På det sekundære marked køber du derimod lån fra andre investorer, som vil ud af lånet i utide. Alt efter attraktiviteten af lånet kan man købe det med rabat eller en præmie. Et sekundært marked er en fordel for dig som investor da det gør investeringen mere likvid. Det vil sige, at det er nemmere at komme ud af investeringen og omdanne den til kontanter igen. Hvis der ikke er et sekundært marked er du nødt til, at beholde lånet indtil, at det udløber. En anden fordel ved, at købe lån på det sekundære marked er, at du kan se betalingshistorikken på låneren og derved se om lånet er udstedt til en dårlig betaler.